Hvad er C3G og primær IC-MPGN?

Image
family-what are C3G and primary-ic-mpgn

Det kan føles overvældende at leve med en sjælden nyresygdom som C3-glomerulopati (C3G) eller primær (idiopatisk) immunsystemmedieret membranoproliferativ glomerulonefritis (IC-MPGN). Her får du information, som kan gøre det lettere at forstå din diagnose og føle dig tryg i samtalen med dit behandlerteam om dine behov og din behandlingsplan.

C3G og primær IC-MPGN er to forskellige sjældne nyresygdomme, som har det til fælles, at C3-proteinet i immunsystemet er overaktivt. Normalt hjælper C3 med til at beskytte kroppen mod infektioner, men når det bliver overaktivt, kan det ved en fejltagelse skade nyrerne. Dette sker ved, at glomeruli påvirkes – de små filtre i nyrerne, der har ansvaret for at fjerne affald og overskydende væske.

Til trods for at C3G og primær IC-MPGN er forskellige tilstande, har de overlappende symptomer, f.eks:

  • Proteinuri (høje niveauer af protein i urinen)
  • Nedsat nyrefunktion
  • C3-ansamlinger i nyrerne

Selv om C3G og primær IC-MPGN ligner hinanden, forårsages de af forskellige bagvedliggende processer i kroppen. Det hjælper din læge til at stille en korrekt diagnose at finde disse forskelle i en biopsi, så I sammen kan vælge den bedste behandlingsplan for dig.

Cirka 1 til 3 nye tilfælde af C3G diagnosticeres hvert år per en million mennesker verden over, og primær IC-MPGN er sandsynligvis endnu mere sjælden.

C3G
C3G udvikles, når C3-protein ansamles i nyrerne i unormale mængder, og dette sker uden nogen tydelig påvirkning af antistoffer.

IC-MPGN
IC-MPGN opstår, når både C3 og antistoffer ansamles i nyrerne.

Diagnose og udvikling

Lær hvordan C3G og primær IC-MPGN diagnosticeres, hvilke tests der anvendes,. og hvordan disse sjældne nyresygdomme normalt udvikles med tiden.